Menu

Forside
Faciliteter
Aktiviteter
Booking
Personale
Lokalområdet
Links

Gavnø

Adgangen til øen sker over den hvælvede stenbro, der er bygget i 1873, efter at den gamle træbro fra 1766 blev ødelagt af stormfloden i november 1872. Broen er udsmykket med Faxe-marmor.

Turbåden Friheden, der sejler fra Kanalvej i Næstved Havn og til Karrebæksminde i sommerhalvåret, har af- og pålæsning her ved stenbroen.

Fra røverborg til moderne herregårdsmiljø
Gavnøs placering ved susåens udløb i Karrebæk Fjord har givet øens besiddere mulighed for at kontrollere sejladsen til og fra Næstved, som i middelalderen blev en vigtig handelsstad.

I 1200-tallet tilhørte øen Valdemar Sejr. Ifølge et dokument fra 1231 fandtes der et hus på Gavnø på dette tidspunkt. Der har sandsynligvis været tale om en befæstet borg, som har haft betydning som værn mod venderne. Borgen kan også have fungeret som base for sørøveri i fjordområdet.

Da Margrethe 1. erhvervede øen i 1398, lod hun borgen nedrive og byggede nonnekloster og kirke. Det var således Margrethe 1., der lagde grundstenen til det byggeri. der gennem de næste 300 år blev udbygget til en trefløjet bygning i 2 etager.

I 1756 byggede den daværende ejer, grev Otto Thott en etage på de tre fløje. Det bastante middelalderslot blev hermed omdannet til et trefløjet rokoko-slot.
I 1774 stiftedes stamhuset Reedtz-Thott. Gavnø har siden været i denne slægts eje.
Godset har spillet en betydelig rolle som storgods i det sydsjællandske. Det fortaltes at greven kunne ride på egen jord fra Gavnø til Præstø Fjord.
I vore dage ejer Gavnø stadig Det meste af Vejlø og Svenstrup. Nuværende ejer er baron Otto Reedtz-Thott.

På vejen hen til broen findes en mindestøtte for Otto Reedtz.Thott, ejer af Gavnø 1797-1862. Mindestøtten blev rejst af godsets fæstebønder i 1847 i anledning af, at Otto Reedtz-Thott havde været ejer af Gavnø gods i 50 år.

Malerisamling
På slotte findes godt 700 malerier og portrætter. Der er her mulighed for at se et bredt udsnit af malerkunst fra det 16., 17. og 18. århundrede.

I den store samling af portrætter ses en del af de personer, vi kender fra Danmarks og Europas historie.

I slotskirken findes en altertavle med 64 aneskjolde og prædikestol, som bæres af "den hovedløse trold".
Både altertavle og prædikestol er skåret af den navnkundige billedskærer fra Næstved, Abel Schrøder den Yngre.

Slotsparken var oprindelig anlagt som barokhave, men blev i 1850 omlagt og fik det nuværende udseende. Mange af parkens sjældne træer og buske stammer fra tiden før parken blev omlagt. Det gælder også lindetræerne i alléen, som blev flyttet fra Kongens Nytorv i 1757. Det var en gave til grev Otto Thott fra Frederik 5. Under stormen i 1967 væltede en del af de store træer, men de blev rejst igen og står stadig i parken.